Dansk medieprojekt

Tuesday, March 28, 2006

Esben danser til Lille Nørd

http://www.youtube.com/watch?v=mhQe_67yRIM

Friday, March 24, 2006

Analyse af tv-programmet "Nørd"

TV-analyse

Hvad er NØRD og hvad er hensigten med programmet ?

NØRD er et program på DR1 der er produceret af B&U-afdelingen. Programmet sendes hver tirsdag og består af de tre elementer Stor NØRD, Lille NØRD og hjemmesiden www.dr.dk/noerd og programmerne henvender sig til to forskellige målgrupper.

LilleNØRD indgår som en del af DR´s udsendelsesflade Børnetimen, der dagligt sende i tidsrummet kl. 18.-18.30 og henvender sig til børn i aldersgruppen op til 8 år.

StoreNØRD derimod indgår fladen Barracuda og henvender sig til aldersgruppen 8-12 år.

Målsætningen med NØRD-programmerne er at bringe børnene i selskab med nørder (program-værterne), der udfordrer naturvidenskablige principper på en måde, der både inspirerer, oplyser og udfordrer børnene samtidig med at den er hyggelig.

At programmerne er tilpasset de to forskellige målgrupper ses af selve opbygningen af programmerne. F.eks.

STORE NØRD

Genre:
Blandingsgenre mellem fakta og fiktion med oplysning på en underholdende måde. Mest fakta.


Handlingsplan:

Emnevalg
- Naturvidenskablige fænomener (lyn og statisk elektricitet)

Udsendelses opbygning
1. Værterne præsenterer dagens emne (teori).
2. Besøg hos eksperten meteorolog Søren Jacobsen på Vejret i DR1og efterfølgende på DTU (empiri).
3. Der laves lyn og statisk elektricitet med lynmaskine (forsøg).

Personer og begivenheder
To faste studieværter Simon og Søren, som er tovholdere og repræsenterer seerne i deres søgen efter viden.

Miljø
Studiet som er en lagerhal, der er bygget op som et stort værksted.

Research / kilder
Værternes forudgående research virker grundig, men kilderne er ikke ekspliciteret.

Seeraktivitet
Ingen under programmet, men seerne opfordres til efter programmet at gå på nettet og chatte med værterne eller efterfølgende indsende billeder med egne forsøg – der kan vindes en t-shirt.

Fortælleplanet:

Dramaturgi

Billedperspektiver
Der anvendes mange skæve vinkler. Der er mange close-up billeder og er en meget dynamiske billedføring. Der anvendes ofte håndholdt og head-kamera

Klipning
Dagens tema bruges ved sceneskift. Klipninger giver indtryk af fart og fremdrift, og der er mange temposkift i klipningen.

On/off screenlyde
I programmet anvendes såvel on som off screenlyde. Fast kendingsmelodi. Der startes lige på og hårdt med programmets kendingsmusik, som er en kort rytmisk musiksekvens der gentages og gentages samtidig med at der vises billeder fra tidligere programmer. Der startes med et stort, dybt trommeslag som ligesom slår det hele an. Der er ingen sang til musikken, men den vokale del består i nogle mandestemmer, der synger ”aha, aha” – altså udtrykker en undren, hvilket fint underbygger, hvad programmet går ud på.

Fortællerrolle
Værterne fungerer som fortællere med forskellige roller

Personer/ studieværter
Generelt
Som studieværter møder vi Simon og Søren, som begge er et par unge fyre først i tyverne. Begge har en glad, frisk og energisk optræden samtidig med en stor nysgerrighed og lyst til at vide. Man har hele tiden fornemmelsen af, at Simon og Søren er et par store skoledrenge, der ikke kan sidde stille og hele tiden er drevet af deres nysgerrighed og lyst til at undersøge ét eller andet

Tøj
Casual (cowboybukser og t-shirt). Stilmæssigt er den casual stil slået an. Tøjet der er valgt sender et tydeligt signal om afslappethed nemlig cowboybukser og t-shirt, når vi befinder os i studiet, og ofte har den ene af værterne en program t-shirt på. Program t-shirten er i army-agtig i camouflage farver med programmets titel som logo påtrykt skråt hen over brystet. Der er altså tale om den samme slags tøj, som målgruppen selv går i.

Sprog
Sproget i programmerne er på én gang enkelt og samtidig ikke. Når værterne taler sammen sker det i et enkelt sprog og i samme sprog, som målgruppen selv taler i. Men når der skal forklares faktuelle ting om dagens emne, så anvendes der fagtermer, og dette øger sværhedsgraden i sproget. Dog søger værterne efterfølgende at forklare disse fagtermer for hinanden eller for seerne med deres egne og enklere ord.

Sproglig identifikation med målgruppen i både ord og handling.

Miljø/ studiet

Placering af vært
I centrum af det hele. Men placeringen er ikke statisk. De bevæger sig rundt imens de undersøger og eksperimenterer.

Dekorationer
Værkstedsagtige

Farver
Army-farverne går igen

Engagement af seerne
Øjenkontakt med seerne.

Der lægges op til dialog via nettet.